29 jun 2021
Rigsretten
Kendelse om anklageskriftet
Rigsretten har afsagt kendelse om betydningen af udtrykket ”skærpende omstændighed” i anklageskriftet
Rigsretten har fundet, at de i anklageskriftet anførte forhold vedrørende fhv. minister Inger Støjbergs påstået urigtige eller misvisende oplysninger til Folketinget ikke kan bringes i anvendelse som strafskærpende omstændigheder ved bedømmelsen af forholdet vedrørende indkvarteringsordningen og dens administration.
Der kan dog ske bevisførelse vedrørende fhv. minister Inger Støjbergs handlinger over for Folketinget, i det omfang det kan have betydning for bedømmelsen af skyldspørgsmålet i forholdet vedrørende indkvarterings-ordningen og dens administration, herunder for bedømmelsen af, om der er handlet med forsæt eller grov uagtsomhed.